Derfor skal du huske hårkuren

Du har sikkert tidligere hørt det fra din frisør. Du skal huske hårkuren! Shampoo og balsam er bare ikke nok. Dit hår har brug for mere pleje. Men hvad er en hårkur egentlig?

En hårkur er et hårplejemiddel, der har til formål at fugte og reparere ødelagt hår i dybden – og så er det også med til at pleje en irritabel hovedbund. Det er altså ligesom en fugtighedscreme, bare for dit hår. En hårkur er fuld af en masse nærende ingredienser, som f.eks. plejende og fugtgivende olier – og den giver dit hår en del mere end en shampoo og en balsam kan klare.

En hårkur (også kaldet hår treatment) er nemlig det eneste hårprodukt, der kan reparere håret helt inde i kernen. Shampoo går ind og åbner håret, så det kan blive rent og balsam lukker håret igen for at holde skader og slitager væk. Hårkuren skal derfor bruges efter shampoo, så den kan komme ind i håret og reparere eller fugtgive, inden balsam forsegler plejen inde i hårets kerne. Hårkuren plejer altså håret og gør det sundt og stærkt – og det virker også forebyggende på spaltede spidser, så håret ikke knækker så nemt.

Du skal dog ikke vælge bare en hvilken som helst hårkur – selvom en ”forkert” hårkur er bedre end ingen hårkur. Du skal vælge en hårkur efter dit hår. Hvis du f.eks. har krøller og derfor mere tørt hår, har du brug for masser af fugt for at genoprette håret. Hvis du i stedet har skadet hår på grund af f.eks. afblegning, skal du finde en hårkur, der plejer og gerne indeholder proteiner, der genopbygger håret bedst. Selv hvis du har et pænt og sundt hår, bør du stadig bruge en hårkur for at forebygge skader – og her giver det bedst mening med en hårkur til normalt hår, så dit hår ikke bliver tungt af for meget fugt.

Der findes mange gode hårkure på markedet, men vi anbefaler altid en økologisk hårkur fra I.C.O.N. Denmark. De har et par forskellige plejende hårkure, så du kan helt sikkert finde en hårkur, der passer til dit hår.