artikel

Gullige tænder er ikke unormalt, men du kan begrænse misfarvningen

De fleste af os kender udtrykket at have et ”Colgate smil”. Vi kan nærmest lukke øjnene og se det for os: De snorlige og perfekt hvide tænder, der næsten glimter, når solens stråler rammer dem. Men faktum er faktisk, at det perfekte Colgate smil er lidt af et uopnåeligt ideal, medmindre man er født med et velsignet tandsæt. De fleste af os vil nemlig opleve, at tænderne ikke nødvendigvis sidder perfekt – og så er misfarvning et ganske normalt fænomen for de fleste.

Vi har talt med vores egen tandlæge i Ballerup Centret, som oplyser, hvorfor man kan risikere at få disse misfarvninger af tænderne.

Derfor kan dine tænder miste deres hvide nuance med tiden

Lad os først lige slå fast, at det er ganske normalt, at tænderne bliver mere gullige med alderen. Herudover kan andre faktorer være skyld i, at tænderne får en mere gul farve. Noget af det mest skadelige for tænderne er tobak. Ryger du, vil du i en noget hurtigere grad opleve, at du kan få problemer med gule tænder eller tænder med sorte pletter og plamager. Dertil er tobakken naturligvis også kræftfremkaldende i mundhulen, tandkødet og halsen – samt den øvrige krop. Og tygger du skrå (i dag kaldet snus), kan du gøre stor skade på dit tandkød, fordi det langsomt ætser væk, der hvor posen ligger. 

Tobak er den suverænt værste synder, når det drejer sig om at misfarve sine tænder og udsætte dem for skadelige stoffer. Men der er også andre mere almindelige drikke og fødevarer, som kan påvirke dine tænder.

Kaffe og te er således med til at gøre tænderne mere gullige, ligesom rødvin også kan være det. Ligeledes kan almindelige ellers sunde fødevarer også påvirke tændernes hvide nuance, hvis man har med fødevarer med et højt pigmentindhold at gøre. Det kan f.eks. være blåbær. Dermed ikke sagt, at man bør undgå dem – de er trods alt meget sunde, når de nydes i en normal mængde. Desuden kan man skylle sin mund efter i vand.

Det kan du gøre

Som du kan læse, er misfarvning af tænderne et naturligt resultat af at blive ældre og indtage visse fødevarer. Man kan dog begrænse misfarvningen af sine tænder ved at tænke over sin livsstil. Spis sundt og varieret, børst tænderne, brug tandtråd og hav en god mundhygiejne, så øger du chancen for at bevare et flot hvidt smil.

Drop desuden alle former for tobak, hvis du er seriøs omkring at bevare sunde tænder – og leve sundt.