nyheder

Kan jeg få større muskler med kreatin?

Hvis du går og drømmer om at gro større muskler, så kommer du ikke udenom en tur i fitnesscenteret. Vores muskler vokser og bliver stærkere, når vi udsætter dem for et intenst pres, som når vi for eksempel løfter tunge vægte.

Men er der andet vi kan gøre for at gro de store armmuskler? Mange peger mod kreatin, som et mirakelstof, der kan gøre underværker for at gro store og stærke muskler. Men kan det passe, at man får større muskler ved at tage kreatin? Læs med her og få svar på dine spørgsmål. 

Hvad er kreatin? 

Kreatin er et stof findes allerede naturligt inde i dine muskler. Stoffet går aktivt ind og frigøre energi fra dine muskler, når du udfører et intenst muskelarbejde. Det kan for eksempel være, når du løfter noget meget tungt. Kreatin frigør da energi i kroppen, som gør dine muskler kan præstere deres maksimale. 

Vi indtager naturligt kreatin gennem vores kost, når vi spiser kød eller fisk. Dog findes det i så små mængder, at det er stort set umuligt at spise sig til mere kreatin. Derfor vælger mange sportsudøvere at tage kreatin i pulver eller pilleform som et kosttilskud til træningen. 

Sandheden om kreatin

Der er desværre mange misopfattelser omkring, hvad kreatin kan gøre af underværker for kroppen. Mange ser fitness kosttilskud som proteinpulver, BCAA og kreatin som mirakelmidler, der på magisk vis kan skabe drømmekroppen. Desværre er dette en myte. 

Kreatin som et isoleret stof kan ikke gro større muskler, medmindre du selv arbejder hårdt for det. Kreatin kan give dine muskler et skub i den rigtige retning, men det er din krops egne kraftudøvelser, som resulterer i øget muskelmasse. Kreatin er altså intet mirakelmiddel. Dog kan det være et effektivt tilskud, hvis du i forvejen dyrker en intens træningsform, og gerne vil optimere din præstation. 

Optimer din krops ydeevne 

Nu ved vi at kreatin i sig selv har ingen effekt, så hvordan kan vi i stedet udnytte dens effekt? Kreatin danner energi i dine muskler, så når du yder en kraftanstrengelse, kan stoffet hjælpe dig til at presse musklerne ekstra hårdt. 

Undersøgelser viser at sportsudøvere som tager kreatin kan præstere op til 15%. Det betyder enten at de kan yde ekstra gentagelser, løfte tungere eller træne i længere tid, end når de ikke tager kreatin. Undersøgelser peger også på at hele 2/3 ser resultater med øget muskelvækst efter blot 3 uger. Derfor er det et fantastisk tilskud, hvis du allerede dyrker intens motion.

Hvem bør bruge kreatin?

Kreatin er et fantastisk tilskud til den hårde træning, men det er ikke brugbart for alle. Kreatin er fortrinsvis for atleter, bodybuildere eller intens styrketræning, hvor musklerne skal udføre et eksplosivt arbejde. Kreatin forøger musklernes ydeevne, så disse presses hårdt i intense eller eksplosive øvelser.

Hvis ikke din træning er muskelfokuseret, så vil indtagelse af kreatin have stort set ingen effekt. Det vil sige, at hvis du for eksempel dyrker mere rolige sportsgrene som for eksempel yoga, så er kreatin ikke et nødvendigt kosttilskud for dig.